Middelalderarkæologen Martin Pavón, der bistod Sydvestsjællands Museum under udgravningerne på Gammeltorv i 2006, fortæller spændende nyt om dette emne, idet de omtalte udgravninger lagde det nær at slutte, at det slet ikke var på Gammeltorv Margrethe den 1’s søn Oluf blev kronet til konge den 3. maj 1376, som det ellers har været antaget. Det historisk korrekte sted for kroningen skulle angiveligt være Sct. Mikkels Kirke. Alt dette fortæller Martin Pavón mere om den 21. februar 2012 i Pakhuset, hvor han også kommer ind på andre resultater af udgravningen i 2006 og på Slagelse bys og Sct. Mikkels kirkes historie og arkitektur. Der er som sædvanlig gratis adgang. Kaffe eller the med brød koster kr. 25.