Der er gået 40 dage, efter at Jesus er opstået fra dødsriget.
Nu burde hans venner og disciple være kommet til at tro på ham som både Gud og menneske: de har rørt ved naglegabene i hans hænder, de har spist med ham og de har talt med ham.
Jeus har oven i købet opfordret dem til at gå ud i verden og fortælle om, hvad de har oplevet og om evangeliet om tro, håb og kærlighed.
Det er det, at han nu kan forlade dem og fare til himmels.
Som en blå ballon stiger han op i himlen, medens han velsigner dem.
Men menneskene kan stadig hverken forstå eller tro, og Jesus efterlader sine disciple måbende og rådvilde. To engle forsøger at forklare det uforklarlige for dem.
Som den eneste synes Maria at acceptere situationen.
Ballonen eller "mandorlaen", som man kalder en mandelformet glorie, bæres af engle og af væsner fra profeten Ezekiels vision med engle-, ørne-, okse- og løveansigter. båret af vinger besat med øjne, og hjul, der løber i alle retninger.
Også solen og månen er med i denne miniatureillustration fra et gammelt syrisk evangeliemanuskript
Sådanne manuskripter var uhyre kostbare, fordi de var fremstillet af pergament. Der gik mange, mange okse- eller fåreskind til et enkelt manuskript. Og farverne, der brugtes, var bl.a. fremstillet af guld og knuste ædelsten. Så et enkelt manuskript kunne koste lige så meget som et helt kloster.