Diakoniens dag i Slagelse - Søndag den 25. august 2019 i Antvorskov Kirke

Diakoniens Dag er et samarbejde mellem Antvorskov, Nørrevang, Sct. Mikkels og Sct. Peders Menighedsråd. Denne dag sætter vi fokus på kirkens sociale arbejde: diakoni, og dagen er åben for alle interesserede.

I år har vi inviteret cand.psych. og cand. theol. Dorte Lunderskov. Dorte er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og teolog fra Aarhus Universitet med speciale i forholdet mellem selvkærlighed og næstekærlighed i den professionelle udøvelse af diakoni med særligt henblik på graden af medfølelse og udbrændthed. Dorte arbejder nu bl.a. med supervision af medarbejdere i Kirkens Korshær og i jobcentre, hvor fællesnævneren er, hvordan man som fagperson bevarer medfølelsen og vitaliteten i arbejdet med mennesker, der ofte har massive udfordringer i alle livets forhold.

Under overskriften:  

”At brænde for en sag uden at brænde ud – At bevare hjertet åbent for næsten og sig selv i diakonien” 

slås dagens tema an med konkrete eksempler og invitation til deltagerne om at bidrage med egne erfaringer. 

Program: 

Kl. 10.00 Gudstjeneste i Antvorskov Kirke

Kl. 11.30 Frokost

Kl. 12.15 Frivillige medarbejdere i det kirkelige/sociale arbejde fortæller om deres engagement i det diakonale arbejde

Kl. 12.30 Oplæg ved Dorte Lunderskov

Kl. 13.30 Kaffe

Kl. 14.00 Debat

Kl. 15.00 Afslutning

Det er gratis at deltage – dog betales for drikkevarer.

Tilmelding af hensyn til frokosten til det lokale kirkekontor skal ske senest  tirsdag den 20. august kl. 12.00. 

Kirkebil kan bestilles iht. de enkelte sognes sædvanlige ordning.

Ved mødet samles der ind til menighedsplejens kaffestue ”Stedet” i Slagelse.  

Kollekt

Du kan give til kollekten ved at bruge MobilePay. Her er nummeret:

Bliv frivillig ved Sct. Mikkels Menighedsråd. Læs mere under Menighedsrådet og send os dine oplysninger: