Filmstudiekreds

Den tragiske Jim Carrey – Fabler om nutiden

Filmstudiekreds med sognepræst Simon Buchwald, Sct. Mikkels Kirke, og sognepræst Katja Liebst-Olsen, Sct. Peders Kirke.

Jim Carrey (f. 1962) er af de fleste kendt for sit gummiansigt og sit komiske talent. Han fik sit helt store folkelige gennembrud med film som Ace Ventura og The Mask. Siden har karrieren budt på en palet af film, og Carrey har kæmpet sig ud af boksen som ”ham den sjove” - senest i serien ”Kidding” på HBO, hvor han viser sig som en gedigen karakterskuespiller. Hans evne til at skildre karakterer på randen af sammenbrud er uforlignelig, og hans talent for kropskomik kan transformeres til kropstragik og give et troværdigt billede af et menneske, der med hele sin styrke hænger i neglene. Ofte berører hans film eksistentielle emner og livsvilkår, som publikum kan spejle sig i, og det er om netop tre sådanne film, vi har valgt at lave en filmstudiekreds. Filmene tager fat på emner som reality-shows, jagten på et lykkeligt liv, næstekærlighed og bekymring/frygt, og hver gang vil vi lave et oplæg med udgangspunkt i Biblen og en salme samt slutte med en kort drøftelse af filmen.

Det er gratis at deltage, og man behøver ikke tilmelde sig. Der vil være kaffe/te og kage. Studiekredsen holdes sidste gang i Pakhuset ved Sct. Mikkels. Katja og Simon deltager begge.

Tirsdag den 2. april kl. 19.00-21.00

Pakhuset, Sct. Mikkels Kirke

“The Number 23”

Spørgsmål om studiekredsen kan rettes til enten sognepræst Simon Buchwald på sdj@km.dk eller sognepræst Katja Liebst- Olsen på kal@km.dk.

Bliv frivillig ved Sct. Mikkels Menighedsråd. Læs mere under Menighedsrådet og send os dine oplysninger: