Sogneaften - Janko og Lydia Moritz: Ung kristen eller pioner i DDR, 30 år efter - Tirsdag den 12. november 2019 kl. 19.30 i Pakhuset

Hvordan udfolder et liv sig, der synes at være forudbestemt af et politisk styre fra vugge til grav? Hvordan er barndommen, når man ufrivilligt bliver til den ”sære” i klassen, der ikke bærer Thälmann-pioneruniform? Er det virkelig muligt at læse jura uden at være partimedlem?

Janko og Lydia Moritz vil gerne kaste lys over disse spørgsmål og prøve at svare på dem ud fra deres egen opvækst i DDR. Lydia er arkitekt, og Janko er læge. De er født og opvokset i Leipzig i DDR, gift efter murens fald og tilflyttet Danmark for 12 år siden.

Murens fald har jubilæum for 30. gang i år. Siden da har ægteparret haft mulighed for at diskutere og reflektere over egne og andres oplevelser i DDR. Deres refleksioner vil de gerne dele med os, der er interesseret i personlige fortællinger ud fra to forskellige synsvinkler, og som har lyst til at stille spørgsmål undervejs.

Janko og Lydia glæder sig til rejsen tilbage til landet bag muren sammen med os.

Kollekt

Du kan give til kollekten ved at bruge MobilePay. Her er nummeret:

Bliv frivillig ved Sct. Mikkels Menighedsråd. Læs mere under Menighedsrådet og send os dine oplysninger: