Sogneaften ved Lasse Soll Sunde: Kirken spillede en afgørende rolle, da Berlin-muren faldt - Tirsdag den 4. februar 2020 kl. 19.30 i Pakhuset

Det var en række meget ihærdige aktivister og dissidenter, der udgjorde drivkraften bag de enorme omvæltninger, der for 30 år siden fik Berlinmuren til at falde.

Efter næsten tre årtier, hvor Berlin var delt i to, fik Tyskland gennem sin fredelige revolution 1989 samlet de østtyske borgere under sloganet “Wir sind das Volk”. Kirkerne kom til at spille en afgørende rolle, da protesterne i især Leipzig og senere i Berlin tog til hen over efteråret 1989.

Journalist Lasse Soll Sunde har mødt en række af de vigtigste oprørere fra 1989-revolutionen, og vi kommer tæt på nogle af disse oprørske præster og de senere politikere og samfundstænkere.

Foredraget giver mange nye indsigter om denne afgørende milesten i den moderne europæiske historie, ikke mindst fordi historien i høj grad bliver fortalt med tyskernes egne ord.

Kollekt

Du kan give til kollekten ved at bruge MobilePay. Her er nummeret:

Bliv frivillig ved Sct. Mikkels Menighedsråd. Læs mere under Menighedsrådet og send os dine oplysninger: