Vinderbidrag af skrivekonkurrence for skolebørn i Sct. Mikkels Sogn, Slagelse

Jobs bog

Af Marcus Raaholt 7.A, Dyhrs Skole

I landet Us bor en mand ved navn Job. Han er den mest rige mand i hele Østen. Job har 3 døtre og 7 sønner. Han har også 7000 får, 3000 kameler, 500 okser og nogle slaver. Job er en retskaffen og meget troende mand.

En dag sagde Gud til Djævlen: ”Har du set min tjener Job? Han er den mest troende mand i hele verden.” ”Han tror kun så meget på dig, fordi han har alle de ting. Hvis du tager alle hans ting fra ham, så vil han hade dig,” sagde Djævelen. ”Fint, du må fjerne alle hans ting, men du må ikke røre Job”, sagde Gud.

Dagen efter kom der en mand løbende hen til Job og sagde: ”Dine dyr er blevet stjålet, og dine slaver er blevet dræbt. Jeg overlevede for at fortælle dig det.”

Bagefter kom en anden mand hen til Job og sagde: ”Huset, hvor dine døtre og sønner sad, er brast sammen, og de døde alle sammen. Jeg overlevede, så jeg kunne fortælle dig det.” Selvom alt dette var sket, bebrejdede han ikke Gud. Gud sagde til Djævlen: ”Se, hvor god min tjener Job er. Selvom han mistede alt, bebrejder han ikke sin Gud.” ”Ja, men hvis han selv bliver ramt af sygdom, vil han ikke tro på dig,” sagde Djævlen. ”Fint, du må gøre ham syg, men du må ikke dræbe ham.”

Job blev næste dag ramt af bylder fra top til tå. Men på trods af dette sagde han: ”Tager man det gode fra Gud, må man også tage det onde.” Efter noget tid kommer 3 af hans venner på besøg. De sidder ved siden af ham i 7 dage og 7 nætter, og ingen siger noget.

Endelig siger Job: ”Jeg væmmes ved livet, hvorfor kan jeg ikke bare dø? ” Den første ven siger: ”Du har givet så mange mennesker håb, og når de sad på knæ, gav du dem styrke til at rejse sig. Derfor må du ikke miste håbet, Job.” Job svarede: ”Men jeg er blevet straffet uden grund, så hvorfor kan jeg ikke bare dø?” Den anden ven sagde: ”Du skal ikke miste modet, for gud vil fylde dig med glæde og jubel.” Job svarede: ”Gud straffer enhver, de gode samt de onde, og alle vil blive straffet.” Den tredje ven sagde: ”Åben din hånd og se din skyld.  Når du kan fjerne den skyld, vil du kunne løfte dit hoved skyldfrit.” Job svarede: ”Kan jeg ikke bare dø, fordi jeg ikke har gjort noget for at fortjene det her?”

Da sagde den første ven: ”Du nedbryder din godhed for gud og din tro.” Job svarede: ”I er elendige til at trøste. Hans vrede hiver og slider i mig. Han gjorde mig til en skydeskive. Hvor skulle der være håb?” Så sagde den anden ven: ”Job, kom til fornuft, så vi kan tale sammen.” Job svarede: ”Hvor længe vil I plage mig med jeres ord? Nu er jeg nødt til at bønfalde ham, for at jeg kan overleve.” Nu sagde den tredje ven: ”Gud giver dig den del, der er bestemt for dig.” Job svarede: ”Hvorfor skal vi tilbede ham? Hvad gavn kan han give os? I kommer med falske svar.”

Nu siger den første ven: ”Nu taler du grimt om manden, som gav dig rigdommen.” Job svarede: ”Bare jeg vidste, hvor jeg kunne finde ham, så ville jeg fortælle om min situation.” Da siger den anden ven: ”Hvordan kan et menneske være fair over for Gud?” Job svarede: ”Dette er kun en brøkdel af, hvad han kan, hvem forstår hans storhed?” Job fortsatte: ”Hvad har den, der ikke tror på Gud, at håbe, når han dør?” Job beslutter at fortælle om visdom: ”Visdommen, hvor finder man den? Mennesker kender ikke vejen til den, fordi den ikke findes i de levendes land. Den kan ikke købes af guld. Men hvor kommer visdommen egentlig fra? Den er usynlig for de levende. Den eneste, som kender vejen til den, er Gud.” Job fortsatte, men nu fortæller han om sin ufortjente ulykke: ”Gid alt var som gamle dage. Dengang, hvor Gud beskyttede mig. Dengang, Gud kunne lide mig. Jeg var en far for de fattige. Men nu ler alle ad mig. De afskyer mig og holder sig væk fra mig. De spytter mig endda i ansigtet. Hvad har jeg gjort for at fortjene det her?”

Dette var slutningen på Jobs tale. Da kom den unge mand Elihu og så, de var færdige med at snakke. Han var så sur på Job over, han var så trist, fordi hans venner ikke kunne sige noget positivt, men kun sige, han er fyldt med skyld. Så da han så, de var færdige, havde han så meget, han gerne ville sige.

”Job, vær sød at høre på mig”, sagde Elihu. ”Du har ikke ret, Job. Hvorfor være så ond mod Ham, når Han ikke vil tage sine ord tilbage? Gud handler aldrig uretfærdigt. Han gengælder mennesket, hvad det har gjort. Alt dette sker, fordi du bruger mange onde ord imod Gud. Hvis du adlyder Gud, vil Gud gøre gengæld ved at give dig dine ting tilbage.”

Lige pludselig begynder det at storme. Inde i stormen kommer der et gyldent skær. Inde i stormen snakker Gud til Job. ”Vil du klage over mig?” Job svarede: ”Nej, jeg ved ikke helt, hvad jeg skal sige.” ”Svar mig, tvivler du på mig?” spurgte Gud. ”Er du så stærk som jeg? Se på oksen, den har jeg skabt ligesom dig, og den er et af mine bedste værker. Den er ikke bange, og den er konge over alle stolte vilde dyr.” Job svarede: ”Nu ved jeg, at du kan alt, og intet, du har besluttet, er umuligt for dig.” ”Job, jeg har hørt rygter om dig, og nu har jeg set dig. Jeg tager alt tilbage,” sagde Gud. Efter dette begyndte Gud at skælde Jobs venner ud. Han sagde: ”I har fortalt løgne om mig, og Job har fortalt sandheden. Jeg vil afhøre jer og skælde ud jer.”

Så vendte Gud Jobs skæbne og gav ham dobbelt så meget, som han havde før. Hele hans familie kom og trøstede ham på grund af al hans ulykke. De gav hver en guldnæsering og en kesita. Han fik 14000 får, 6000 kameler, 1000 spand okser og 1000 æselhopper. Han fik 7 sønner og 3 døtre; den første kaldte han Jemima, den anden Kesia og den tredje Keren-Happuk. Så smukke kvinder som Jobs døtre fandtes ikke i hele landet, og deres far gav dem den samme arv som deres brødre. Job levede endnu 140 år og så sine børn og børnebørn i fire generationer. Så døde Job gammel og træt. Hvis der er noget, denne fortælling viser os, så er det, at hvis man mister alt, har man stadig sin tro, og holder man fast i den, kan der ske mirakler.

 

 

Bliv frivillig ved Sct. Mikkels Menighedsråd. Læs mere under Menighedsrådet og send os dine oplysninger: