Tirsdagsforedrag: Modstandskamp – ulovlig eller moralsk rigtig?

Tirsdagsforedrag: Modstandskamp – ulovlig eller moralsk rigtig?

Tirsdagsforedrag: Modstandskamp – ulovlig eller moralsk rigtig?

Tirsdag 27. april 2027, kl. 19:00
Pakhuset, Sct. Mikkels Sognegård, Rosengade 4, 4200 Slagelse
Gratis adgang

Foredrager tager udgangspunkt i bogen Krigens mørkeste time, skrevet af 

Trine Engholm Michelsen.

For første gang fortælles hele historien om officer og modstandsmand Svend Truelsen, som kæmpede imod samarbejdspolitikken indefra og genopbyggede en hemmelig, parallel efterretningstjeneste, der sendte oplysninger til de allierede under besættelsen. En indsats, der var med til at sikre Danmark en plads ved bordet i de tidlige stadier i oprettelsen af FN på trods af samarbejdspolitikkens belastede ry. 

I august 1943 brød den danske regerings samarbejde med Nazityskland sammen, og regering og militær måtte overgive sig eller flygte. Svend Truelsen (1915-97) arbejdede på det tidspunkt i Landbrugsrådet, men var bag facaden en toptrænet efterretningsagent. Fra sine overordnede fik han et kamera og ordre til i al hemmelighed at genopbygge det kompromitterede spionnetværk. Hvis han blev afsløret, stod han selv til ansvar. Det blev en uventet magtkamp, hvor Gestapo ikke var den eneste modstander. Efter krigen blev han hædret af de allierede, bl.a. for sin centrale rolle i angrebet på Shellhuset, men i Danmark blev han resten af livet mistænkeliggjort af den militære ledelse for sin danske nazi-modstand.

‘Krigens mørkeste time’ er fortællingen om et enkelt menneskes indsats for at bringe Danmark ud på den rette side af historien, om opbygningen af en hemmelig efterretningstjeneste, der – uden regeringens viden – videresendte afgørende oplysninger om besættelsesmagten til London, og om hvordan den officielle historie skrives af ganske få. 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed