Kirkens klokker

Gud Faders Ånd! Kom til os ned med Himlens ild: Guds kærlighed

I Klokkerummet i Sct. Mikkels Kirke befinder sig i alt 5 klokker. De tre er koblet til automatisk ringning, en bruges kun manuelt, og den sidste står på gulvet, da ophænget er gået i stykker. Klokkerne stammer fra årene 1350, 1450, 1500, 1651 og 1992. Den ældste klokke er næsten lige så gammel som Sct. Mikkels Kirke, der er fra 1333. Den automatiske ringning blev indført i 1992.

Klokken fra år 1651 benævnes Klokke 1

Klokke 1 bruges ved første ringning til gudstjenester og ved bisættelser og begravelser. Klokkens tværmål er 127 cm.

Klokken brast ved sørgeringningen over Christian den 4. og blev derfor omstøbt 1651 af støberen Claus van Dam i København. Der er en inskription i versaler, store bogstaver, i to linjer over to ornamentborter, den øverste med slyngværk omkring en barokmaske, den nederste med akantusbladrække.

”Campana divo Michaeli Slaglosensi dicata in funere magni regis Christiani IV percusa 1 (d.v.s. et) in priscum usum restaurata est anno MDCLI soli deio (!) glorya me fecit Claus van Dam” (“Denne klokke, som var indviet til St. Mikkels Kirke i Slagelse, revnede ved sørgeringningen over den store Konge Christian den 4. og blev sat i stand til sin forrige brug i aaret 1651. Gud alene Æren, Claus van Dam gjorde mig”).

Klokken fra år 1500 benævnes Klokke 2

Klokke 2 bruges ved anden ringning sammen med Klokke 3. Klokkens tværmål er 103,5 cm.

Der er en inskription i minuskler, små bogstaver: Help Ihesus Anna ok Sancte Suzanna Lavrent. Indskriften slutter med et støbermærke for klokkestøberen Lavres Hansen, der virkede i Sydsjælland i årene 1500-1525.

Lavres: den sjællandske klokkestøber Lars Hansen, hvis arbejder tilhører tiden c. 1500-1525, og som måske har boet i Slagelse.

Klokken fra 1992 benævnes Klokke 3

Klokke 3 bruges ved anden ringning sammen med Klokke 2, ved kimning og ved timeslag/halv/hel. Klokkens tværmål er 90 cm. Den er støbt til Sct. Mikkels Kirke i 1992 af Pierre Paccard i Frankrig og skænket af Karen Kristine Marie Jensen.

Inskriptionen lyder: Gud Faders Ånd! kom til os ned med Himlens ild: Guds kærlighed. Vers 3 linie 1 og 2 i DDS 300: Kom, sandheds Ånd! og vidne giv.

Ved den sidste ringning 5 minutter før en gudstjeneste ringes med alle tre klokker samtidig.

Klokke fra år 1350 – ikke i almindelig brug

Denne klokke er ikke koblet på automatik. Klokkens tværmål er 59,5 cm. Skriftløs med to dobbelte linjer omkring brystet og et signetaftryk tilhørende klokkestøberen Olaf Henriksen Kegge, der virkede år 1350-1375.

Klokke fra omkring 1450 – står på gulvet

Rimet, plattysk indskrift, med minuskler, små bogstaver, i tre linjer, hvoraf den sidste står på slagringen. Klokkens tværmål er 99 cm. Indskriftlinjerne indledes med et støbermærke, et skjold med Stralsunds pil, og samme mærke findes på klokkelegemet mellem to andre ens mærker. Hankene er bortbrudt og klokken ophængt ved indsatte jernstænger i en svær egebul.

Eyn zeygher clokke byn yk ghenant yk come over yn Zelant to Schlagheloze oppe zunte Myckeleskerken an my zo schal men de stunde merken beyde nacht unde dach des moet yk lyden menneghen harden schlach darumme byn yk here ghekommen dat myner de mester neme vromen gheghoten tome Sunde by my Yacob Yode ammen.

”En sejr-klokke er jeg kaldt, jeg kom over på Sjælland til S. Mikkels Kirke i Slagelse. På mig så skal man timerne mærke ved dag og ved nat, derfor må jeg døje mange hårde slag, og derfor er jeg kommet her, at mesteren skal af mig få gavn. Støbt i Stralsund af Jakob Jode. Amen”.

Download beskrivelsen af klokkerne ved at klikke her.

Litteraturhenvisninger:

• P. Severinsen og Chr. Axel Jensen: Slagelse Sankt Mikkels Kirke og Sogn i 600 Aar
• P. Arnskov: Bogen om Slagelse, 1931
• Danmarks Kirker. 5 Sorø Amt Bd. 1, Nationalmuseet, 1936
• P. Arnskov: Bogen om Slagelse, Bøggilds Forlag, 1931.

Klokkeringningsregulativ

• Læs klokkeringningsregulativet for Sct. Mikkels Kirke ved at klikke her.
• Læs Kirkeministeriets vejledning om klokkeringning af 199 ved at klikke her.