Fælleskrematoriet i Benløse
Fra gammeldags kemering til miljøvenlige ovne
Fælleskrematoriet på Kærup Parkvej 1 i 4100 Ringsted har afløst de hidtidige krematorier i Slagelse (Slagelse Kirkegårde), Nakskov, Nykøbing F., Næstved, Holbæk, Køge, Roskilde og Helsingør. Der vil fortsat være kølerum og kapelsale ved de tidligere krematorier, så pårørende vil ikke opleve ændringer.
Fælleskrematoriet Sjælland og Lolland-Falster blev indviet den 23. april 2013. Krematoriet er et interessentskab, der ejes af 10 menighedsråd under den danske folkekirke. Det er opført til at udføre kremationer for ejerkredsen, der består af 10 menighedsråd i Sjælland og Lolland-Falster Stift.
Ejerkredsen har tidligere drevet syv krematorier, der nu lukker for at centralisere driften i Fælleskrematoriet. Herudover har Helsingør Kirkegård ønsket at deltage i et samarbejde med Fælleskrematoriet om afhentning og kremering af kister, der indleveres på Helsingør Kirkegård.
De 10 menighedsråd og interessenter er følgende:
- Køge Sogns Menighedsråd
- Nykøbing F. Sogns Menighedsråd
- Roskilde Domsogns Menighedsråd
- Sankt Jørgens Sogns Menighedsråd og Sankt Mortens Sogns Menighedsråd i Næstved
- Sankt Nikolai Sogns Menighedsråd i Holbæk
- Sankt Mikkels Sogns Menighedsråd og Sankt Peders Sogns Menighedsråd i Slagelse
- Stormarks Sogns Menighedsråd og Sankt Nikokai Sogns Menighedsråd i Nakskov.
Du finder kontaktinformation og yderligere information på: www.fælleskrematoriet.dk.